mellemrum
TELTPLADSNYT OVERNATNING I DET FRI
smuk bort
TIL FORSIDEN   INFO TIL TELTPLADSHOLDERE
mellemrum
Teltpladser skaber kontakt

Landbrugets Samfundskontakt i Viborg og Ringkøbing Amter har lavet en lille spørgeskemaundersøgelse blandt de af områdets landmænd, der har en primitiv teltplads. Her er et udpluk af de tolv besvarelser, der kom:

På spørgsmålet om, hvorvidt gæsterne er interesserede i at se/tale om landbrug, svarer halvdelen, at de fleste er interesserede. Hver fjerde svarer, at nogle er - andre ikke, mens den sidste fjerdedel ikke har mærket nogen særlig interesse.
Tre fjerdedele mener, at teltpladsen har betydning for landbrugets samfundskontakt. Én fortæller, at nogle gæster undrer sig over, at gårdens dyr faktisk har det godt!
Ingen har oplevet "bøvl" med at have en teltplads på gården. En skriver, at det dog tager lidt tid, og en anden synes, at det er et "latterligt lille" beløb, folk skal betale for opholdet. Flere skriver, at gæsterne er flinke, passer sig selv og er indstillet på, at det er primitivt.
De fleste vil gerne anbefale andre landmænd at oprette en teltplads, men flere gør opmærksom på, at man kun skal lave nye pladser, hvor der er "huller på kortet".
mellemrum mellemrum mellemrum Gode råd fra vært til vært

Deltagerne kom også med gode råd til andre teltpladsværter:

Vær åben, venlig og imødekommende - og alligevel lidt på afstand.Der skal være ryddeligt og renligt, pladsen skal være hyggelig, med læ og meget gerne dejlig natur omkring.Pladsen bør være indrettet sådan, at man ikke behøver at være hjemme - dvs. god skiltning.Sæt skilte op på dansk, tysk og engelsk, der forklarer hvor gæsterne kan stille telt op.

Susan Jespersen
Opdateret d. 2.5.2005
mellemrum

Valid HTML 4.01!