| UNDER NATTENS STJERNER - referater | OVERNATNING I DET FRI |
| TIL FORSIDEN | TIL OVERSIGT | INFO TIL TELTPLADSHOLDERE |
|
Erik Mygind, Institut for Idræt i København Om adgangsmuligheder til den danske natur set ud fra et formidlingssynspunkt. I forlængelse af konferencen på Kolle Kolle 13 juni 2000 om offentlighedens adgang til naturen i Danmark har debatten fortsat i forskelligt regi - ikke mindst inden for uddannelsessektoren. Er der en fornuftig og rimelig adgang for "de bløde" brugere? Forbedrede adgangsforhold ønskes set ud fra et formidlingssynspunkt Kendetegnende for Kolle Kolle konferencen var den svage repræsentation af brugere fra undervisningssektoren og af samme grund fik denne målgruppe kun yderst beskeden indflydelse på debatten om adgang til dansk natur. Nærværende indlæg og forslag til justering af gældende adgangsforhold fremlægges ud fra et stærkt ønske om at yde et bidrag til denne vigtige debat. Formidling af natur- og friluftsliv er i stærk vækst i institutions- og uddannelsessektoren og derfor vil ønsket om at bruge den danske natur vokse betragteligt i årene fremover, bl.a. universiteter, lærerseminarier, pædagogseminarier, efterskoler, højskoler, gymnasieskolen, folkeskolen samt hele institutionsverdenen. En nylig afholdt konference d. 23 april 2001 på Silkeborg Højskole med en række repræsentanter fra institutions og undervisningssektoren, Naturrådet, Naturfredningsforeningen, Dansk Familielandbrug, Dansk Skovforening, Statsskovvæsenet, mfl. viste, at alle der arbejder med formidling af friluftsliv, har et ønske om at
Giver de nuværende regler og adgangsforhold plads til en sådan udvikling ? Hvilken indflydelse får denne udvikling på belastningen af naturområderne, som benyttes ? Den "Gule pæls" politik i en mere fremtrædende rolle Nærværende forslag kan opfattes som en støtte til den allerede eksisterende 'gule pæls politik', som blev lanceret af Friluftsrådet, De Frie Fugle, m.fl. for år tilbage. Ordningen giver mindre grupper ret til at overnatte i telt eller bivuak i et område, hvor pælen er placeret. For at sprede trykket på bestemte naturområder foreslås en langt mere fintmasket net af denne type pladser oprettet over hele landet, naturligvis tilpasset lokale behov. Endvidere vil der som nævnt være behov for et større antal pladser med vand og toiletfaciliteter, hvor grupper på 15 -100 kan overnatte (klasser, idrætsgrupper, firmature, mv.). De primitive naturpladser med "Den gule pæl" har været en succes i de offentlige skove, hvor den har været anvendt i mere end 10 år. Publikum har helt overvejende passet på naturen og taget affaldet med sig. Ordningen lægger op til at tage ansvar for sin færden. Ordningen er billig at anlægge og vedligeholde. Som et alternativ til diskussionen om fri fladefærdsel i private skove, kan etablering af et større antal primitive pladser placeret i private skove måske lettere accepteres af private skovejere. Her kan pladser etableres på et afgrænset område, udpeget af skovejeren under hensyntagen til miljøhensyn, dyr, fauna, jagt, mv. Brugerne må naturligvis sætte sig ind i de til en hver tid gældende regler for færdsel i pågældende skove, hvilket jo er en grundlæggende forudsætning for at projektet lykkes. Skovejerne får et styringsredskab, der kan bruges til at kanalisere færdselen i skoven og brugerne flere adgangsmuligheder og naturoplevelser. I stedet for forbud og restriktioner åbnes der mere for en udvikling der vægter information, undervisning, adfærdsændringer gennem egenoplevelse og naturforståelse. Erstatning for eventuel opstået skade på privat ejendom er allerede en mulighed for private skovejere, der således ikke belastes økonomisk ved den øgede færdsel. Dette er selvfølgelig et rimeligt krav, når private skovejere stiller naturen til rådighed for publikum. Flere "Gule pæle" langs vores kyster Et særlig underprioriteret område for etablering af primitive naturpladser er som nævnt vores kystområder. Med skyldig hensyntagen til områdets følsomhed for forstyrrelser vil en række primitive naturpladser langs kysterne kunne være med til at mindske trykket på skov, sø og å inde i landet. Et udbygget netværk af 'gule pæle' langs kysterne kunne løse organiserede som uorganiseredes behov for lovligt at kunne slå lejr med telt og bivuak på et lille eng eller skovstykke grænsende op til stranden. En videreførelse og udvidelse af projektet "Kystnære teltpladser i Vestsjællands Amt" kunne være et eksempel på, hvorledes et sådant initiativ kunne iværksættes. Endelig anbefales antallet omkring byer væsentligt forøget. Pladser med gul pæl anbefales som udgangspunkt at være gratis, ikke kræve forudbestilling (intet bureaukrati) og kun være for mindre grupper (max 10-14). Argumenter for flere primitive lejrpladser Fordelen ved et udbygget netværk af primitive pladser er flerfoldig. Placeringerne kan til enhver tid styres - pladser oprettes, andre nedlægges, afhængig af udviklingen i forskellige lokalområder. Mange pladser med gul pæl burde ud fra en teoretisk betragtning sikre et relativt mindre tryk på de enkelte pladser. Er en plads optaget kan den lille gruppe relativt hurtigt nå frem til næste, forudsat der etableres et fintmasket netværk. En udvidelse af "den gule pæls politik" bør fortsat ske i tæt samarbejde mellem amt, kommune og lokale brugere. Den lille gruppe sikrer i højere grad en uforstyrret færdsel, flere naturoplevelser og mindre belastning på det givne naturområde, men stiller krav om ansvar og indsigt i de gældende naturforhold. Ønsket om at slå sig ned i relativt "upåvirket natur", nyde stilheden og samværet kombineret med faglige tiltag kan opfyldes for såvel organiserede som uorganiserede grupper. Hvor tæt pladserne skal ligge er til diskussion og må tilpasses lokalt, men 3-5 km imellem hver plads kunne være et sted at starte diskussionen. Opholdstiden anbefales generelt for denne type pladser sat til et døgn, hvilket for flerdagesturene lægger op til rejse og oplevelser gennem vores kulturlandskaber. Da der som nævnt ikke er de store udgifter forbundet med etablering og vedligehold af primitive naturpladser, er det primært et politisk spørgsmål om ideen forekommer bæredygtig. Administrativt bør ordningen være let at håndtere, idet brug af de små primitive pladser (gul pæl) ikke kræver en ansøgning - ifølge dette forslag. Er en plads optaget, vil der ikke være langt til næste primitive naturplads. Skulle nogle pladser i mindre grad blive brugt, går naturen blot sin gang. Ordningen er fleksibel, da 'den gule pæl' i bogstavelig forstand kan flyttes, hvis forholdene kræver dette af forskellige årsager. Men muligheden for at bo i telt eller bivuak er frem for alt lovlig, hvilket er et meget væsentligt ønske i institutions- og underviser verdenen. I dag er det fx kun tilladt at tage korterevarende ophold på vores strande, men ikke at ligge i telt eller bivuak. For de "bløde" brugere af udelivet vil naturoplevelsen kunne øges væsentligt, hvis det blev tilladt at overnatte et døgn på vores strande i bivuak eller telt.
Forslaget om kun at tillade små gruppestørrelser på de primitive naturpladser åbner for en anderledes pædagogisk tænkning i forbindelse med færden i naturen, hvor døgnrytmen giver en mere dybtgående indlevelse og erfaring med natur- og kulturlandskabet, som i sidste ende forventes at skabe en større ansvarlighed for vores natur- og miljø. For skoleklasser og institutioner kan besøg på større naturpladser med vand- og toilet faciliteter imidlertid fortsat være den bedste start på naturoplevelser og give inspiration til ture igennem kultur- og naturlandskabet i mindre grupper - med de naturoplevelser de primitive naturpladser kan give. Der er fortsat et meget stort behov for naturpladser til store. Sammenfattende er det vigtigt at pointere, at etablering af naturpladser overvejende bør ske gennem et lokalt engagement. Uorganiserede, skoler, institutioner, mv., bør imidlertid kunne hente information et sted, hvor en samlet oversigt fortæller, hvor større og mindre offentlige og private naturpladser kan findes, hvilke regler der gælder, osv. Kort sagt bør der ske en forenkling og samling af eksisterende information om alle typer naturpladser (fx inddelt efter landsdele) gennem udvidelse af bogen "Overnatning i det fri" - teltpladser og naturlejrpladser 2000-2001.
Ovennævnte forslag har gennem en årrække været diskuteret i uddannelsessektoren, hvor man i dag beskæftiger sig med friluftsaktiviteter og friluftsliv, dvs. højskoler, efterskoler, universitet, seminarier, gymnasiet og folkeskolen. Samstemmende er der et ønske om forenkling af regler og bedrede adgangsmuligheder for længerevarende ophold i naturen. Det er min opfattelse, at den store gruppe af brugere i institutions- og undervisningssektoren generelt støtter Friluftsrådets politik om forbedrede adgangsforhold til 'de bløde brugere', herunder at undgå indførelse af brugerbetaling med de argumenter, der ligger bag denne beslutning. Det 'grønne islæt i uddannelser' er en væsentlig nyskabelse, som blev indført for samtlige uddannelser i 1993 og evalueret i 1998. I dag er friluftsaktiviteter og friluftsliv elementer i bekendtgørelserne i gymnasieskolen og direkte nævnt i folkeskolens læseplan for idræt. Friluftslinier kan vælges på bl.a. universiteter, (dag)højskoler, efterskoler og i stigende grad ønsker seminarierne at inddrage friluftsliv i uddannelsesbilledet. Fra politisk side er der positivt tilkendegivet, at specielt børn og unge skal sikres naturoplevelser og indsigt i naturforhold. Dette stiller naturligvis også krav om reelle muligheder for at efterleve denne vision og forhåbentlig kan yderligere kommentarer og ideer fra forskellige brugergrupper medvirke til at kvalificere et samlet konstruktivt udspil i debatten om adgangen til naturen og bringe den i pagt med tiden. Brugere der anvender naturen til formidling og undervisning foreslår derfor følgende justeringer:
|
| 15. november 2001 | |